Gå til hovedindhold
PULS

Dyk ned i emner på PULS mini-sessioner

Til PULS har du mulighed for at dykke dybere ned i to valgfrie emner, som er særligt relevant for dig.

30. apr. 2026
Tekst af Taja Adelie Lindby Skak, tal@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Udover indlæg og debatter i det store telt, har du til PULS også mulighed for at fordybe dig yderligere i to af temaerne i årets arrangement. 
    Det har du mulighed for, når vi i år afholder 5 forskellige PULS Mini-sessioner.

    Vælg de to emner, som du finder mest relevant for dig og de udfordringer du oplever i din hverdag.

    Mini-session A:

    Når omdømmet er på spil: Hvad kan ledelsen gøre i praksis
    Hvordan bevarer vi vores gode omdømme og hvordan kan vi forbedre det?
    Fra strategi til handling.
    På mini-sessionen deltagere flere medlemmer af Kundeforum.

    Mini-sessionen henvender sig i særdeleshed til både bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere.
    Charlotte Behrendt, Afdelingsleder, Salg og Service, Aalborg Forsyning
    Karsten Thiessen, Driftsleder, Sæby Varmeværk
    Niels Larsen, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme

    Mini-session B:

    Udbud & entreprise i praksis – undgå faldgruber og styrk dine projekter
    Hvordan håndterer du udbud og entreprise i praksis, når projekterne skal leveres til tiden, budgettet holdes – og hverdagen samtidig presser sig på?
    I denne mini-session sætter vi fokus på de situationer, hvor det typisk bliver svært: når projekter udvikler sig undervejs, når der skal træffes hurtige beslutninger, og når samarbejdet med entreprenører udfordres.

    Få konkrete værktøjer til at håndtere typiske udfordringer i projekter, og hør, hvordan andre griber lignende situationer an i praksis.

    Mini-sessionen henvender sig til driftsansvarlige, projektledere og andre, der arbejder med planlægning, gennemførelse og styring af projekter inden for fjernvarme og forsyning – herunder samarbejde med entreprenører i praksis.
    Line Kudsk Enevoldsen, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme

    Mini-session C:

    Hvad kan elnettet og fjernvarmen gøre for hinanden?
    Vi dykker ned i udfordringerne med at få elnet-kapacitet til at elektrificere fjernvarmen. Både Energinet og de lokale netvirksomheder melder om udsolgt – eller næsten udsolgt – af elnetkapacitet. Det stiller nogle nye spørgsmål om elektrificering af fjernvarmen. Hvad er de nye rammer, hvad kan fjernvarmen gøre for at aflaste elnettet og hvad kan fjernvarmen selv få ud af det?  

    Mini-sessionen er relevant for alle med interesse i elektrificering af varmeproduktion
    Jens Tang, VP Regulering og sikkerhed, N1
    Søren Lorenz Rask Søndergaard, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme 
    Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme 

    Mini-session D:

    Fish bowl: Samspillet mellem bestyrelse og ledelse 
    I denne mini-session deltager du i en Fish Bowl om samarbejdet i bestyrelseslokalet og mellem bestyrelse og ledelse. Gennem oplæg og korte, realistiske cases fra hverdagen får du indblik i dilemmaer, roller og skjulte samarbejdsudfordringer i bestyrelsesarbejdet. Sammen med kolleger i branchen skal du forholde dig til situationerne og bidrage med dine perspektiver. Du får anledning til at reflektere over din egen rolle, høre andres erfaringer og tage del i en debat om, hvad der styrker et velfungerende samspil mellem bestyrelse og ledelse. Tør du være med og give din mening til kende? 

    Mini-sessionen er for bestyrelsesmedlemmer og ledere, der ikke viger tilbage for konstruktive meningsudvekslinger, alt sammen styret med kyndig hånd af Birthe Boisen. 
    Tine Louise Jensen, seniorkonsulent, Dansk Fjernvarme
    Mads Mørup, seniorkonsulent, Dansk Fjernvarme
    Birthe Boisen, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme

    Mini-session E:

    Finansiering og compliance
    Hvordan sikre vi at selskabernes investeringer finansieres optimalt og sammenholdes med tekniske og økonomisk levetid. Løbende og rettidig tilpasning og styring af projekter når vilkår ændrer sig.  Hvornår bør vi trække i nødbremse eller tilpasse?  Acceptabel tidshorisont indtil selskabsøkonomien bliver positiv.
    Mini-sessionen henvender sig til beslutningstagere for investeringer så som bestyrelse, leder med projekt-, og/eller økonomiskansvar.
    Klaus Lunddal Brose, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme

    Sidst opdateret: 8. maj 2026

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...